Ferier og forventninger

FERIE I BØRNEFAMILIEN


Forventningerne står i kø inden feriens start - og det er der ikke noget galt i.

Vi skal blot sørge for, at forventningerne kan stå mål med virkeligheden  - og ikke skaber kaos, skuffede børn og udmattede forældre

Måske sidder du lige nu over kaffen på jobbet, og tænker, at det er rart at kunne nyde den i fred og ro, og ikke som i ferien, hvor ungerne, partneren og dine egne forventninger om projekter, aktiviteter og underholdning står i kø for at få din opmærksomhed og tid.

 

I takt med, at Vinterferien gik på hæld i min familie, begyndte jeg at tænke på, om vi ikke mange, der sidder tilbage med følelsen af ikke at have nået alt det, I gerne ville?

 

Mine børn havde mange og meget forskellige forventninger til ferien – og da aldersforskellen spænder over 10 år (8, 12 og 18 år), er det meget naturligt.

Vera på 8 år glædede sig overhovedet ikke til ferie. Hun elsker at gå i skole – og hun elsker sine lærere og kammerater. Men som hendes mor, kunne jeg tydeligt mærke, at hun trængte til en uge med kun få planer og en masse tid til at lege – og kede sig. Dog havde hun allerede inden ferien et par planer at se frem til: En tur i LEGOworld og en tur i Tivoli. Derudover ville hun bare gerne have fred på sit værelse til at optage en masse videoer (hun ønsker sig en youtubekanal).

 

Flora på 12 år havde en masse planer for ferien – faktisk så mange, at jeg, allerede inden ferien startede, tænkte, at det ville blive svært at nå det halve. Hun ville gerne lave bolcher, blive færdig med sit puslespil, have malet værelse, have læst en masse og så var der også planlagt Harry Pottermarathon med HP-klubben.

 

Klara på 18 år havde planlagt at komme i bund med sine afleveringer. Hun går i 3.g og kæmper en konstant kamp for at få overtaget på lektierne.

Jeg selv ville gerne have ryddet ud i bryggerset.

Jeg har efterhånden været klædeskabe, køkkenskabe og badeværelsesskabe igennem – jeg har sorteret, foræret væk og kørt på genbrug.


En lille tur i haven måtte det også gerne blive til. Om ikke andet så for at hente et par forårsbebudere indendørs.


Jeg er også i gang med endnu en uddannelse, og i den forbindelse er der en del at tage fat på. Og så skulle jeg naturligvis ud at løbe minimum 3 gange. Jeg fik et startnummer til Berlin Halvmarathon i adventsgave af min mand, og der skulle jeg gerne kunne løbe – i hvert fald det meste af vejen.

 

Min mand skulle arbejde, og lur mig, om han ikke havde set frem til at komme hjem til et overskudsagtigt hus hver aften.


Ikke ret mange af disse planer er blevet til noget, og jeg kan mærke skuffelsen lure. Også i mig selv.

For planerne om Tivoli, hjemmebagte boller og ro til at komme lidt på forkant med studierne er veget fuldstændigt for tiden sammen og hver for sig uden bagkant. Uden projekter eller deadlines. Vi har mærket efter – og været sammen eller trukket os fra fællesskabet i det omfang, vi har haft brug for.

 

Vi har ofte en tendens til at overplanlægge ferier og fridage, men det er vigtigt at holde sig for øje, at hverken børn eller voksne har behov for underholdning, projekter og aktivitet hele tiden. Det vigtigste for børn er blot at være sammen med deres forældre, uden der er noget, de skal nå.

 

Overordnet set er bristede forventninger formentlig en af de vigtigste årsager til, at mange familier oplever, at de ikke får nok ud af deres ferie.


Men det er også vigtigt at vide, at de bristede forventninger er en god ting at få med  i sin bagage, for der er masser af lærdom i dem.

- "Hvad skal vi gøre mere af i næste ferie, og hvad behøver vi ikke at bruge så meget krudt på næste gang?"


I VORES FAMILIE ER VI ENIGE:


De magiske øjeblikke i vores ferie har klart været, når hele familien har siddet sammen om Floras julegave – et Harry Potter puslespil med 1000 brikker.

Vi har fået rugbrød til aftensmad mere end en gang her i ferien, fordi ingen havde lyst til at komme ud af nattøjet for at handle.

 

Jeg tænker, at jeg fremadrettet vil gøre et endnu mere ihærdigt forsøg på at begrænse forventningspresset.

Der skal være dage med nattøj, dage uden planer og dage, hvor der er kedsomhed.

Der skal være fællesskab og også mulighed for at nyde roen i ensomhed.

Der skal være kærlighed og nærhed.